Politiet efterlyser bankrøver

Foto: TV ØST

Politiet offentliggør nu et overvågningsbillede af den mand, der torsdag eftermiddag begik røveri mod Jyske Bank i Næstved.

Gerningsmanden truede med en køkkenkniv personalet til at udlevere et ukendt beløb. Han løb derefter fra stedet ad Østergade i ukendt retning. Røveriet fandt sted kort før klokken tre torsdag eftermiddag.

Gerningsmanden beskrives som værende ca. 20-25 år og omkring 175- 180 cm høj. Han er alm. af bygning, mørk i huden og har mørke øjenbryn. Han var iført en beige dunjakke med pelskrave, mellemgrå joggingbukser, sort/hvide kondisko, og han havde en elefanthue trukket over ansigtet under røveriet. Han talte desuden dansk med accent.

Lokalpolitiet i Næstved hører gerne fra vidner, der kan have oplysninger i sagen. De kan kontaktes på 114.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App