Det vi har sammen

Politiet lukker Amy-sagen

Foto: TV ØST

Politiet mener ikke, at der er begået noget strafbart, da pigen Amy blev fjernet fra sin plejefamilie.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har besluttet at indstille efterforskningen i de anmeldelser, der er kommet i den såkaldte Amy-sag. Sagen handler om Næstved Kommunes flytning af den dengang knap 12-årige pige fra hendes plejeforældre 8. marts 2012.

Der har været mange anmeldelser i sagen. Blandt andet anmeldte Børns Vilkår Næstved Kommune for vold, og kommunen meldte plejefamilien for brud på deres kontrakt, men præcis hvor mange anmeldelser, som politiet nu lukker efterforskningen af, vil chefanklager Henriette Rosenborg ikke ud med.

- Jeg kan sige så meget, at vi har indstillet efterforskningen i samtlige af de sager, vi har omkring det her. Nærmere om hvem der står bag anmeldelserne, og hvad de går ud på, vil jeg ikke ind på, siger hun til TV2 ØST med henvisning til, at anmelderne har fået en frist på 4 uger til at klage over beslutningen.

Hun begrunder afgørelsen om at indstille efterforskningen med, at der ikke er nogen rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart.

Amy-sagen

Amy blev som 9-årig adoptereet fra Etiopien til Danmark og boede i en kort periode hos sin danske adoptivfamilie sammen med sin lillesøster. Forældrene kunne dog ikke håndtere deres ældste adoptivdatter og bad kommunen om hjælp, hvorefter Amy blev flyttet til en plejefamilie. Planen var, at det kune skulle være en midlertidig løsning, men Amy og plejefamilien blev så tæt knyttet til hinanden, at hun ikke ønskede at flytte derfra igen.

Alligevel blev hun i marts sidste år flyttet fra plejeforældrene Hanne og Ole Keller, og tv-transmissionen af den skrigende, kæmpende pige, som blev trukket ind i en bil, blev en større historie i de danske medier. Det skriver Ritzau.

Klage over afgørelsen

Folkene bag anmeldelserne i sagen har nu 4 uger til at klage over politiets beslutning.

Sker det, er det op til Statsadvokaten at beslutte, hvorvidt efterforskningen skal fortsætte.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App