Politiet dropper sag om hundedrab

Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi har nu valgt at frafalde sigtelsen i sagen om labradorhunden Osvald, som blev skudt nær Karise i december sidste år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Lau lausten er ikke kun skuffet, han er vred. Vreden skyldes, at politiet for nyligt har besluttet at droppe sagen mod den mand, der var sigtet for at have skudt labradorhunden Osvald foran næsen på Lau Lausten:

 

 -  Vi føler at vores retsfølelse er blevet krænket. Vi kan ikke acceptere at sådan noget kan foregå, uden at der er en konsekvens, siger han. Episoden fandt sted i december, da Lau Lausten var ude at gå med sin søns labrador og sine to egne hunde. Skaderne fra skudet var så store, at hunden efterfølgende måtte aflives. Lau Lausten selv stod kun fem meter fra hunden, da den blev ramt.  

 

 - Hvis der var blevet skubbet lidt til kikkertsigtet på det gevær, var det måske mig der var blevet ramt, siger Lau Lausten, som har følt sig så traumatiseret efter episoden, at han har måtte søge professionel hjælp. Hos politiet understreger de, at ser med stor alvor på sagen og også har behandlet den derefter. Alligvel er det ikke lykkedes at skaffe tilstrækkelige beviser i sagen

 

 - Der er ikke nogen, der har set, hvem der skød. Og resterne fra projektilet, som blev fundet i hunden, var så små, at man ikke kunne afgøre hvilket våben, det var blevet affyret fra, forklarer chefanklager Henriette Rosenborg.

 

Lau Lausten og familien overvejer nu at klage over afgørelsen til Statsadvokaten.


Nyhedsoverblik