Politiet dropper anklagen mod Tommy Kamp

Foto: TV ØST

Kolbøtte i sagen mod Henrik Sass Larsens tidligere gode ven. Straffesag falder til jorden.

Anklagemyndigheden har i sidste øjeblik besluttet at stoppe straffesagen mod Henrik Sass Larsens tidligere ven, Tommy Kamp.

Han har været tiltalt for at bedrage de to ejere af Café Vanilla på Torvet i Køge.

Disse to mænd var tiltalt for forsøg på bestikkelse af Tommy Kamp, men efter protester fra de to mænds forsvarere har anklagemyndigheden nu slået en kolbøtte.

Det er politiken.dk, der bringer oplysningen om udviklingen i sagen.

Det var i november sidste år, at Midt- og Vestsjællands Politi rejste tiltale i den usædvanlige sag.

Tommy Kamp, der var formand for socialdemokraterne i Køge, modtog gaver og lod sig beværte i rigt mål på caféen.

De to ejere håbede på den måde at sikre sig retten til udeservering.

Men der er ikke tale om bestikkelse, har forsvarerne i sagen påpeget over for politiet.

Det var planen, at Henrik Sass Larsen skulle have vidnet i sagen.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App