Politiet bekræfter drab

Politiet bekræfter nu et drab på Rykkerupvej i Sakskøbing, og det chokerer beboerne i området.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I et dobbelthus på den normalt meget stille vej, blev en ældre mand fundet dræbt - ifølge rygter også mishandlet. 

Omkring kl. 11 i dag blev Rykkerupvej spærret af, og politiet har hele dagen igennem efterforsket gerningsstedet.

Politiet kan endnu ikke bekræfte, at den dræbte er husets beboer, men alt tyder på det. Rykkerup er normalt et sted, hvor der ikke sker så meget, så drabet kommer meget bag på naboerne.

- Jeg har det ikke særlig godt med det. Jeg har faktisk lyst til at græde, fordi jeg simpelthen synes, det er så forfærdeligt at bo så tæt på det, siger Jeanette Christensen, beboer i Rykkerup.

Og den 70-årige mand var ifølge naboerne omkring Rykkerupvej en enspænder.

- Det var en person som skrev læserbreve. Han var ikke specielt vellidt i vores lokalsamfund, fordi han klagede over alt, så derfor har jeg i hvert fald holdt ham lidt på afstand, siger Tage Hansen.

Og de bekymrede naboerne vil gerne have sagen opklaret.

- Jeg håber, at dem der har gjort det, hvis det er en forbrydelse, at de bliver straffet, siger Jeanette Christensen.

 

 

 


Nyhedsoverblik