Politiet anholder to i sag om vold med døden til følge

To mistænkte i sagen om manden, der mandag blev fundet død på en bænk i Kalundborg, blev tirsdag sat fast af kriminalpolitiet.

Tirsdag eftermiddag blev to mænd fra Kalundborg anholdt i sagen om den 49-årige mand der mandag blev fundet død i Parkanlægget Ellinglund i Kalundborg.

Kriminalpolitiet i Kalundborg har arbejdet intensivt på sagen, hvor næsten 25 vidner er blevet afhørt siden i går.

De to anholdte fremstilles i morgen i et grundlovsforhør, sigtet for vold med døden til følge.

Politiet efterlyser stadig vidner, som har været vidne til volden mandag mellem 15 og 17 i Kalundborg.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App