Politiet afslører illegal fyrværkerifabrik i Tureby

Foto: TV 2 Foto: TV ØST

En efterforskning i København har ført politiet på sporet af ulovlig produktion i Tureby. Tre mænd er anholdt.

Københavns Politi har torsdag afsløret en illegal produktion af fyrværkeri i Sædder nær Tureby.

Torsdag aften slog politiet til mod fyrværkerifabrikken og tre personer er blevet anholdt, oplyser vicepolitiinspektør Claus Birkelyng fra Københavns Politi afdeling for økonomisk kriminalitet.

Politiet har evakueret stedet på grund af de store mængder krudt, og Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste er tilkaldt for at undersøge, hvor farlige de fundne effekter er, og hvad der skal ske med det.

Før undersøgelsen har fundet sted, er der ikke oplysninger om, hvilken type fyrværkeri der er fundet, og hvor meget der er tale om, men ifølge TV 2 er der også fundet kemikalier på adresssen. 

Der er heller ikke oplysninger om personerne. Derfor vides det endnu ikke, hvad de anholdte vil blive sigtet for, og om de skal fremstilles i grundlovsforhør.

Det var efterforskningen af en sag i København, der bragte politiet på sporet af den ulovlige produktion i Tureby.

Foto: TV ØST

Foto: TV 2

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App