Politiet advarer mod truende tagarbejdere

Politiet advarer mod irske tagarbejdere i området, der ikke har rent mel i posen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Pas på, hvis en gruppe irske håndværkere kommer med et tilbud, der er lidt for godt til at være sandt.

Det er advarslen fra Midt- og Vestsjællands politi, der opfordrer borgerne til straks at kontakte politiet, hvis de uopfordret kontaktes af irske håndværkere.

Udmeldingen kommer efter en episode i Roskilde tirsdag, hvor tre irske tagarbejdere pludselig krævede betaling for noget arbejde, som der ikke var indgået aftale om. Og derefter begyndte at virke truende overfor borgeren.

For nylig opstod der lignende problemer efter irske håndværkere var lidt for friske nær Faxe.

De tre irske tagarbejdere er blevet fundet af politiet, men har indtil nu kun kunnet sigtes for at køre uden forsikring, og for at køre i bagagerummet på en varevogn.

Der er tale om tre unge mænd på mellem 17 og 21 år.


Nyhedsoverblik