Det vi har sammen

Politiet advarer mod lommetyve

Foto: TV ØST

Juletid er også højsæson for lommetyve, og politiet kan tydeligt mærke, at antallet af anmeldelser stiger. Derfor opfordrer de nu borgerne til at skærpe opmærksomheden under juleshoppingen.

- Der er tydelig aktivitet lige nu, vi fik fanget 2 rumænere i går, der forsøgte at stjæle fra en ældre dame, og vi vil gerne have at folk er lidt opmærksomme, når de skal ud at købe julegaver. Sådan siger Carsten Andersen, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi i dag til TV2 Øst.

Tyverier fra lommer og tasker sker ofte på steder, hvor der er mange mennesker samlet. I butikker, på Strøget og på tog- og busstationer.

 

01:23 Luk video

 

 

 

 

Her er nogle gode råd til, hvordan du sikrer, at det ikke er din julepung, lommetyven løber med:

  • Sørg for, at din taske er lukket, så tyven ikke har let adgang til pung og andre værdier.
  • Gå med tasken på armen i stedet for i hånden.
  • Gå ikke med din tegnebog i baglommen.
  • Undgå store pengebeløb i din taske. Brug hævekort og tag kun de hævekort med, som du skal bruge.
  • Hold hånden for, når du indtaster din dankort-kode, så tyvene ikke kan lure din kode af.

Derudover opfordrer politiet borgerne til at være opmærksomme på, om andre er udsat for et lommetyveri. Især vil politiet gerne have oplysninger om tyvens udseende: højde, hårfarve, tøj og særlige kendetegn. Et godt signalement er nemlig vigtigt for opklaringen af sagen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App