Det vi har sammen

Politiet advarer bilister

Foto: TV ØST

Politiet fraråder udkørsel i Odsherred og den nordlige del af regionen. Snestormen er i fuld gang, og vejene er mange steder spejlglatte.

Snestormen er lige nu hård ved den nordlige del af regionen.  Midt-  og  Vestsjællands Politi råder folk til at blive hjemme, hvis de kan.

-  Sneen vælter ned lige nu. Det giver problemer især i Odsherred, hvor bilisterne skal være særligt påpasselige. Men i det hele taget skal folk passe på i hele området. Vi regner med store snemængder – 10-20 centimeter i løbet af de næste timer, siger vagtchef Søren Danielsen.

Han advarer også bilisterne mod at køre for stærkt på motorvejene.

-  Jeg har fået meldinger fra skiltevogne ude på motorvejene om,  at bilisterne kører alt for hurtigt på de meget glatte veje, siger Søren Danielsen.

Det sneglatte veje kan også mærkes hos Falck.  Den erfarne falckredder Bo Lau fra Falck i Slagelse har været ude ved dagens første fritrækning ved Slots Bjergby. Også han råder bilisterne til at blive hjemme.

-  Føret, det er ekstremt. Det er klogt at blive hjemme, hvis man kan. Risikoen for at køre fast, den er der i hvert fald, fastslår han.

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App