Politiet: Aber søger ejermand

Foto: TV ØST

To aber søger deres ejermand. De er af træ og blev fundet i en bil, som blev stjålet fra en adresse i Gørlev sidste år.

Hvem mangler to aber? Sådan spørger Midt- og Vestsjællands Politi, der leder efter abernes ejermand.

Lørdag den 15. november 2014 var der indbrud på en adresse på Rye Byvej i Rye ved Gørlev. Ved indbruddet blev der stjålet en lyseblå Ford Fiesta 1,25, og den blev lørdag den 7. februar fundet på Rugmarksvej i Brøndby.

Tyvekoster fra flere indbrud

I bilen blev der fundet tyvekoster fra flere indbrud rundt omkring på Sjælland. Politiet mangler dog stadig at få placeret de to træaber på billedet. De blev også fundet i bilen.

Midt- og Vestsjællands Politis indbrudsgruppe vil meget gerne høre enten fra ejeren eller nogen, der kender ejeren af de specielle aber og kan kontaktes på telefon 114.

00:25 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App