Det vi har sammen

Politidirektør: Twitter kommentar får ikke konsekvenser

Foto: TV ØST

Det får ingen konsekvenser, at en ansat i Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi forleden gik over stregen i en opdatering på Twitter.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har forlængst beklaget en opdatering på Twitter i weekenden, og nu melder politidirektør Lene Frank ud, at den ikke får konsekvenser for ordensmagtens Twitterpolitik.

- Vi har en stil på Twitter, hvor vi prøver at fange folk med en tone, som man ikke normalt oplever i offentlige myndigheder. Tonen er mere løs på Twitter. Ellers får vi ikke følgere, og det skal vi have, for at det giver mening, at vi bruger tid på at have en Twitterprofil, siger Lene Frank til TV2 ØST.

"Anmelderen var en klovn"

Bemærkningen faldt, efter at cirkustelt ved Kalundborg fredag eftermiddag kollapsede. 500 personer blev fanget under teltdugen, og på Twitter skrev politiet følgende om lørdagen:

Alarmcentralen oplyser at anmeldelsen om det væltet cirkustelt i Kalundborg var en svær opgave - anmelderen var en klovn...

3 timer senere kom der dog en beklagelse:

Beklager, hvis vores tweet om klovnen er blevet opfattet som utidig. Det var ikke meningen...

Tænkte "ups"

Trods politikken om den frie tone på Twitter mener Lene Frank, at beklagelsen i dette tilfælde var nødvendig.

- Kommentaren kunne i nogle situationer have været i orden. Hvis ikke der havde været kvæstede for eksempel, men jeg tænkte selv "ups", da jeg læste den, "den var ikke i orden". Vi vil ikke have, at en anmelder bliver kaldt en klovn, men det er ikke sådan, at vi slår medarbejderen i hovedet på grund af det her. ViVi må leve ,ed, at vi engang imellem rammer forkert, og så må vi beklage det, når vi gør det, siger Lene Frank.

Fremadrettet siger hun dog, at der vil være fokus på 2 ting oven på weekendens kommentar.

Der skal ikke være kommentarer på Twitter, der fornærmer nogen, og så skal der ikke være kommentarer om historier, der ikke hører ind under Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App