Politibil under udrykning torpederede kvinde

En hundepatrulje under fuld udrykning til et røveri i Haslev kørte onsdag aften ind i kvinde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 53-årig kvinde fra Haslev fik i går noget af en overraskelse, da hun overså en politibil med fuld udrykning, og blev torpederet af en politibil.

Der var tale om en hundepatrulje, der var på vej til at efterforske et røveri mod en benzintank i byen.

Sammenstødet skete i krydset ved Bregentvedvej og Bråbyvej i Haslev, oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge flere medier var der omfattende skader på begge biler, men politiet oplyser, at ingen kom noget alvorligt til ved ulykken.

Alle parter måtte dog en tur på sygehuset til kontrol for skader.


Nyhedsoverblik