Politi undersøger mystisk brand i Holbæk

Politiets eksperter undersøger en brand, der i går formiddag opstod under en trappe i en opgang.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Normalt udbryder der ikke spontant brand i en bunke papir under trappen i en trappeopgang.

Derfor er politiets teknikere nu i gang med at undersøge, hvordan en brand i en opgang på Kasernevej i Holbæk søndag formiddag kunne opstå.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Branden opstod i et depotrum, og medførte en kraftig røgudvikling.

Ingen kom noget til ved branden, og ingen blev evakueret, da brandvæsnet hurtigt fik slukket ilden og luftet ud i opgangen.


Nyhedsoverblik