Politi undersøger lig

Foto: TV ØST

Den 17-årige mand, der fredag aften forblødte efter et knivstikkeri på Vig Festivalen, skal i dag obduceres.

Politiet i Holbæk håber i løbet af dagen at kunne fastslå, hvor mange knivstik den unge mand fik, før han døde. Politiet vil også gerne vide, om et eller flere af stikkene har ramt en pulsåre. Den 17-årige blev stukket i halsen og skulderen.

Senere på ugen får politiet svar på, om der er fingeraftryk eller DNA-spor på den kniv, der i går blev fundet tæt på gerningsstedet.

Selvom det tragiske drab selvfølgelig overskygger politiets statistik, har årets Vig Festival - hvis man ser bort fra drabet og drabsforsøget fredag - tilsyneladende været fredeligere end i 2006. Politiet har i hvert fald lavet halvt så mange anholdelser.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App