Det vi har sammen

Politi samarbejder om serierøverier

Foto: TV ØST

Regionens politikredse er gået sammen om at opklare en stribe af røverier mod supermarkeder. Flere elementer kæder røverierne sammen, lyder det fra politiet.

Røveriet mod SuperBest i Rønnede tirsdag er det seneste ud af syv røverier i regionen rettet mod supermarkeder.

Samme fremgangsmåde
Alle røverier er sket inden for de seneste to måneder, og de har så mange fællestræk, at regionens to politikredse nu er gået sammen og efterforsker dem som serierøverier. 

- Fremgangsmåden ved røverierne er ens: To gerningsmænd, som har truet med oversavet jagtgevær, sammenfald i påklædningen, og så er alle røverier sket inden for relativ kort geografisk afstand, siger vicepolitikommisær Steen von Würden Petersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politi.

Samme persongruppe
Ved to af røverierne har politiet efterfølgende fundet udbrændte køretøjer, som gerningsmændene med al sandsynlighed har efterladt sig.

- Alt tyder på at der er tale om samme persongruppe, hvis da ikke de samme gerningsmænd, siger Steen von Würden Petersen.

Dobbeltrøverier
I alt er der begået fire røverier mod supermarkeder i Sydsjælland, mens Midt- og Vestsjællands Politikreds sidder med tre lignende sager. I seks tilfældene har der været tale om dobbeltrøverier.

En enkelt mand sidder varetægtsfængslet efter de første røverier d. 3. august i Faxe Ladeplads og Karise. 

Tidlinje over supermarkedsrøverierne:

3. august: Fakse Ladeplads og Karise

24. august: Terslev og Ørslev 

18. september: St. Heddinge og Lellinge

2. oktober: Rønnede

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App