Politi opruster ved grænserne

Kontrollen ved grænserne bliver nu skærpet, da antallet af menneskesmuglere er stærkt stigende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Antallet af menneskesmuglinger af især irakere er stærkt stigende.

Det betyder blandt andet, at tysk politi opruster med flere betjente for at komme problemet til livs, skriver Flensborg Avis onsdag.

Hos udlændingekontrolafdelingen i Danmark har man i årets første ti måneder afsløret 160 illegale flygtninge flere end i samme periode sidste år, og det har også fået justitsminister Lene Espersen (K) til at reagere.

- Jeg er ikke den rette til at vurdere, om der er tale om en stigning i antallet af menneskesmuglinger, eller om de høje tal skyldes en mere effektiv politiindsats. Men jeg kan garantere, at kampen mod menneskesmugling står højt på min politiske dagsorden, siger Lene Espersen til avisen.

I dag er der omkring 70 ansatte i udlændingekontrolafdelingen, men det tal vil gradvist blive forøget de kommende år til 100 ansatte. Det skriver Flensborg Avis.

 


Nyhedsoverblik