Det vi har sammen

Politi: Minna begik ikke selvmord

Foto: TV ØST

Ingen omstændigheder ved det formodede lig af Minna Dahl Michelsen tyder på en forbrydelse.

Hun har ikke taget sit eget liv – og hun er heller ikke blevet udsat for en direkte forbrydelse.

Så klar er politiets konklusioner i sagen om Minna Dahl Michelsen, der efter alt at dømme blev fundet død søndag nær Flintinge Å på Falster.

- Vi har endnu ikke med sikkerhed identificeret Minna Dahl Michelsen. Men vi er meget sikre på, at det er hende vi har fundet. Og der er ikke noget, der ser mistænkeligt ud i forbindelse med hendes død, siger Steffen Hedemand fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

Identitet skal findes ved obduktion

Retsmedicinerne i København foretager mandag en obduktion af kvinden, og håbet er, at det kan føre til den endelige identifikation af liget.

Kvindeliget blev fundet i øde moseområde langs åen, der beskrives som meget uvejsomt.

- Jeg var selv derude, og selvom jeg har 37 års erfaring som politimand har jeg aldrig set noget lignende. Det er virkelig ikke meningen, at mennesker skal gå rundt derude, siger Steffen Hedemand.

Død af anstrængelse

Det formodede lig af Minna Dahl Michelsen blev fundet liggende på jorden, men det ene ben sad fast i et hul. Politiets teori er, at hun ikke selv har kunnet komme op, og er død i varmen og anstrængelserne.

- Minna Dahl Michelsen er ikke nogen stærk person. Hun er fysisk og psykisk svækket, så hun har nok ikke kunnet kæmpe sig fri selv. Og det var meget uvejsomt derude. Hver gang man gik et skridt sank man dybt i, siger Steffen Hedemand.

Politiet ved endnu ikke, hvorfor Minna Dahl Michelsen er endt i det uvejsomme naturområde, men spørger personer i værtshusmiljøet i Nykøbing Falster, hvor hun kom meget – uden dog selv at røre alkohol.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App