Røver stadig på fri fod

Foto: TV ØST

Politiet leder lørdag stadig efter den 25-30 årige mand, der ved middagstid fredag røvede en isenkræmmer i Kalundborg.

- Det værste er at man bliver så bange og utryg og ked af det. Jeg ved, at mine ansatte fremover vil være mere bange, hver gang der kommer en kunde med en hætte ind i forretningen. Jeg ville ønske, at jeg selv havde været i forretningen.

Det er helt tydeligt, at butikschef Rasmus Bredberg er berørt af, at en røver fredag gik ind i hans isenkræmmerforretning, og med en kniv truede en ung kvindelig ekspedient til at udlevere de få tusinde kroner, der var i kassen.

Trods en intensiv eftersøgning og hjælp fra vidner, har politiet endnu ikke fået fat i manden.

Røveren beskrives som en yngre mand på omkring 180-185 cm. Manden bar under røveriet en hvid hættetrøje, mørke jeans og en rød hue. Midt og Vestsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114

01:55 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App