Politi jager knivrøvere i Nakskov

Politiet søger onsdag aften efter to knivrøvere, der bevæbnet med en stor køkkenkniv har røvet en kiosk i Nakskov.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet leder onsdag aften efter to gerningsmænd til et røveri, der fandt sted klokken 19.01 onsdag aften mod en kiosk på Løjtoftevej i Nakskov.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi efterforsker stadig røveriet, og har lige nu hunde ude og lede efter spor, så vi kan ikke sige så meget om røveriet endnu. Røverne er dog sluppet afsted fra stedet med et ukendt pengebeløb, siger vagtchef Bo Georg Pedersen til TV ØST.

Røverne beskrives som mørkklædte og med mørke hætter – men kan ikke beskrives nærmere.

- Lige nu er der mange ubekendte – vi ved eksempelvis ikke, hvilken vej røverne er flygtet, og vi hører gerne fra vidner, siger vagtchefen.

Har du set noget, så kan politiet kontaktes på telefon 1-1-4.

Torsdag meddeler politiet, at de endnu ikke har fundet frem til gerningsmændene.


Nyhedsoverblik