Nu har politiet indstillet eftersøgningen

Foto: TV ØST

Politiet indstillede klokken 18.15 eftersøgningen af en 44-årig lærer fra Lundby Efterskole, som ikke er reddet op fra det kolde vand. Mørket gør det umuligt at

 

Ved 18-tiden fredag blev den store eftersøgning i Præstø Fjord indstillet.

Den sidste af de 15 elever og lærere, der kæntrede, er endnu ikke fundet.

Den savnede er en af to lærere, en mand på 44 år, oplyser politiet til Sjællandske Medier.

Hans pårørende er blevet underrettet.

På havnen i Præstø er den såkaldte dragebåd, som de 13 elever og to lærere var taget ud i, anbragt på en trailer. En Falck-vogn vil køre båden væk.

Den cirka fem meter lange grønmalede båd, som er forsynet med dekorationer i rød farve, dryppede af vand, og der flød også våd sand ud af den, da den lå på traileren.

Redningsoperationen fredag eftermiddag efter alarmmeldingen, som indløb klokken 12.43, har været enorm.

Fire af flyvevåbnets helikoptere deltog, og det samme gjorde fire både fra redningsberedskabet, oplyser Søværnets Operative Kommando.

Også redningsbåden fra Klintholm Havn på Møn og Tryg Fondens jolle, som ligger i Præstø, har været med.

Desuden har en helikopter fra Falck været indsat.

/ritzau/

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App