Politi venter på tekniske spor

Politiet håber, at tekniske undersøgelser vil bringe dem nærmere en opklaring af, hvem der dræbte den 22-årige Anders Mark Hansen i Kobbelskov på Stevns.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Både den dræbtes bil og gerningsstedet har undergået omhyggelige undersøgelser i dagene efter drabet. Og det er flere af de tekniske spor herfra, som politiet nu afventer resultaterne på.

Blandt andet skal opsamlet DNA-materiale analyseres for at finde ud af, om der udelukkende er tale om den 22-åriges, eller om også drabsmanden kan have efterladt sig spor.

Midt- og Vestsjællands Politi kan ikke fortælle, præcis hvornår resultaterne ligger klar. Det afhænger nemlig af kvaliteten af det materiale, der bliver analyseret. Nogle prøveresultater kan muligvis først lande på efterforskernes borde om flere uger.


Nyhedsoverblik