Politi fraråder al unødig udkørsel

Sydsjælland og Lolland-Falsters politi fraråder al unødig udkørsel på Sydsjælland og Møn. På Lolland Falster frarådes AL udkørsel. Få seneste nyt på TV2 ØST klokken 19.30

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Myndighederne er nu ved at forberede sig på en ny omgang sne og fygning.

Politiet i det sydsjællandske område råder nu folk til at blive hjemme, medmindre det er strengt nødvendigt at køre ud. Især på Lolland Falster skal man holde sig fra køre ud.

- Det er et møgvejr. Folk skal helst blive hjemme og lade være med at køre ud, siger vagtchefen hos politiet i Næstved til Ritzau.

Ifølge trafikradioen på P4 Sjælland er det i området syd for den linje, der kan tegnes mellem Vester Egesborg og Bårse, at politiet fraråder udkørsel.

Forventningerne om mere sne og en fygning, der i hvert fald for de sydøstlige dele af landet vil fortsætte ind i torsdagen, har flere stedet fået politiet til at tage forholdsregler.

Der er indsat flere pansrede mandskabsvogne på Sydsjælland og Møn.


Nyhedsoverblik