Politiet finder 19 skydevåben i Haslev

Der var våben nok til en mindre skytteklub, da politiet bankede på hos en mand i Haslev. Manden er nu anholdt og fremstilles i grundlovsforhør senere i dag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I alt fandt betjentene 10 pistoler og 9 geværer og rifler, fortæller politikommissær Bent Ludvigsen fra Sydsjællands og Lolland-Falster Politi.

Manden er nu anholdt og fremstilles senere onsdag i grundlovsforhør i Næstved. Politiet vil anmode om, at forhøret afholdes for lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning.

Politi sparsomme med oplysninger

Våbenfundet blev gjort af bandeenhed Task Force Øst. Men Politiet vil ikke afsløre, om den andholdte kan have bande-relationer. De vil heller ikke fortælle, om anholdelsen hænger sammen med det store våbenfund for 14 dage siden, der blandt andet første til anholdelsen af en 69-årig mand fra Asnæs.

Efterforskningen skal nu vise, hvorfor manden lå inde med så mange skydevåben, og om han måske har fungeret som våbengrossist.

- Det er en teori, men det kan vi indtil videre ikke sige noget om, siger Bent Ludvigsen.


Nyhedsoverblik