Det vi har sammen

Politi fandt maskinpistoler

Foto: TV ØST

Politiet fandt blandt andet to maskinpistoler under razzia hos sjællandske våbenhandlere.

Midt- og Vestsjællands Politi gennemførte onsdag eftermiddag og aften en aktion mod politikredsens våbenhandlere, der har tilladelse til handel med våben. Også politiets enhed, Task Force Øst, Rigspolitiet og Skat deltog i aktionen.

I alt fik 25 våbenhandlere besøg. Otte våbenhandlere blev sigtet for forskellige overtrædelser. For eksempel manglende registrering eller sikring af våben.

Under aktionen fandt politiet også to maskinpistoler, som våbenhandlere ikke må sælge.

Politiet håber, at aktionen vil føre til, at våbenhandlerne i fremtiden vil være mere påpasselige med at overholde alle regler.

Tip os Har du et godt tip?