Politi får hadegruppe på Facebook

Politiet i Slagelse har fået en hadegruppe på Facebook. Siden hedder 'All Cops Are Bastards' - og her kan man læse forskellige eder og forbandelser om politiet.

"Fucking pansersvin", »Der er en Palle (Sørensen, politimorder?, red.) i os alle«, »FUCK THA POLICE« og lignende udsagn fylder indlæggene på en relativt ny hadegruppe på Facebook, hvor målet er det lokale politi i Slagelse, skriver Sjællandske.

Foreløbig har 200 meldt sig til siden, som kaldes »All Cops Are Bastards« (engelsk for »Alle strømere er (nogle) svin«), og flere er formentlig på vej.

I hvert fald håber initiativtagerne, at der inden længe er mindst 300 medlemmer.I den »information«, alle Facebook-grupperne har, og som skulle fortælle om indholdet, står der blot - ordret - »Bare den måde de opføre sig på?? Blev de mobbet i skolen, eller var det fordi de først lærte at cykle, da far han pillet sadlen af??«, og selv om »de« ikke defineres, kan man i betragtning af hadegruppens navn regne ud, at det er politifolk, der skydes på.

Vicepolitiinspektør Jan Schmidt, der er leder af de slagelseanske ordenshåndhævere har denne kommentar:

- Jeg kan kun have hovedrysten til overs for sådan noget. Vi har ytringsfrihed her i landet, og enhver skal da være velkommen til at skrive det, de nu synes om politiet. Måske føler nogle af dem sig større af den grund, jeg ved det ikke, siger Jan Schmidt til Sjællandske

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App