Politi efterlyser Fakta-røvere i blå bukser

Politiet efterlyser to røvere, der i aftes truede sig til kassebeholdningen fra en Fakta i Nakskov.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser nu to mænd, der i aftes gennemførte et røveri i Nakskov.

Det var Fakta på Birkevænget, der i aftes klokken 20.22 blev udsat for røveri.

De to røvere kom løbende ind i butikken, og den ene truede med et koben, mens den anden tog kassebeholdningen.

De to røvere flygtede efterfølgende på cykler.

De to røvere beskrives af politiet på følgende måde:

A. Mand, med mørkeblå jakke, blå arbejdsbukser, og sorte Nike ”Shox” sko med hvid ”fjeder” på hælene, grå/blå ”Ox-ON” arbejdshandsker.

B. Mand, med sort North Face hættejakke med hvidt mærke på højre skulder, blå arbejdsbukser, sorte sko, grå/lyse ”Ox-ON” arbejdshandsker.

Har du set røverne, så kontakt politiet på telefon 114.


Nyhedsoverblik