Ring, hvis du ser noget usædvaneligt
Hold øje – og kontakt os, hvis der sker noget usædvanligt eller mistænkeligt.
Det er nu opfordringen til borgerne fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Årsagen er en hel bølge af indbrud i weekenden, der har ramt hele politikredsen. Det især den nordøstlige del af politikredsen er hårdt ramt.
Politiet opfordrer borgerne til især at holde øje med mistænkelig adfærd, mistænkelige personer eller biler i nabolaget. Samtidig skal man med det samme kontakte politiet, hvis man har mistanke om, at nogen skal til at begå indbrud.
De opfordrer samtidig borgerne til at besøge hjemmesiden www.stopindbrud.dk, hvor der er gode råd til at sikre sit hjem, som bil eller sin virksomhed mod indbrud.
De vigtigste råd er:
- Sørg for at sikre dit hjem. Gode døre og låse gør det mere besværligt for tyvene.
- Tænd lys. Et mørkt hjem er et tegn på, at der ikke er nogen hjemme
- Mærk dine ting. Det er mere besværligt for tyven at sælge mærkede varer.
Se flere gode råd på www.stopindbrud.dk.