Politi advarer: Gå ikke ud på isen

Lad være med at gå ud på isen på søer og fjorde. Selvom den ser ud til at kunne bære, så er den slet, slet ikke sikker nok endnu, fastslår de.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Se på den smukke is med landjord under fødderne – og gå ikke ud på søer eller fjorde for at nyde vintervejret. Isen er nemlig slet ikke sikker endnu.

Sådan lyder den håndfaste opfordring fra politiet, efter vinterens første dag med hård frost og smukt vintervejr.

- Isen virker måske som om, at den kan bære, men den er altså ikke sikker at gå på endnu. Folk skal vente på, at den bliver erklæret sikker, før de går ud, lyder den kontante opfordring fra vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Bo Georg Pedersen, til TV ØST.

Han oplyser, at man i regionen kun har kendskab til enkelte episoder, hvor borgere søndag har gået ud på isen – men her kom de heldigvis hurtigt ind igen.

- Vi har ikke fået anmeldelser om folk, der går ud på isen. Men det er altså en meget dårlig ide at gøre, for den er ikke tyk nok til at gå på endnu, siger vagtchefen.

Isen er de fleste steder i vores område mellem fem og otte centimeter tyk – den skal være mindst dobbelt så tyk, før myndighederne vil tillade færdsel på isen på udvalgte steder.


Nyhedsoverblik