Det vi har sammen

Pokalen er i hus

Foto: TV ØST

NFH fejrede oprykningen med hjemmepublikum. Træneren skal have klippet sit skæg. Og så venter borgmesteren og byrødderne mandag.

23-19 søndag eftermiddag over Virum Sorgenfri var NFH 26. og sidste kamp i 1. division i denne omgang. Efter sommerferien hedder det som bekendt Håndboldligaen.

Dansk Håndbold Forbund kiggede forbi med en pokal som bevis for førstepladsen i divisionen. Det gav anledning til en ny runde med champagneflasken foran det talstærke hjemmepublikum i Nykøbing Falster Hallen, der ikke har sit byens gulblå klubdragt i landets bedste række i over 30 år.

Men pokalen bliver ikke det eneste synlige bevis i Nykøbing Falster. Træner Kenneth Sahlholdt vælger nemlig nu at klippe sit efterhånden enorme skæg.

- Jeg lavede et nytåtsforsæt, der gik ud på, at jeg ikke ville klippe mit skæg så længe vi vandt. Og det har vi så gjort lige siden. Men nu ryger det altså, sagde Sahlholdt med et stort smil, mens et par spillere endnu engang hældte champagne ned over hovedet på deres træner.

Mandag fortsætter fejringen af håndboldpigerne. Det sker, når spillere og trænere møder hos borgmester og byrådsmedlemmer til modtagelse på rådhuset klokken 16.30.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App