P4 Sjælland skriver, at Holbæk kommune har besluttet at fjerne den 5 årige pige Sascha fordi plejefaren er for gammel.
Saschas biologiske mor, Christina Jacobsen, er rasende og siger til P4 Sjælland
- Min datter trives rigtig godt i familien, hun har fået ro i sin tilværelse, og jeg har et godt samarbejde med familien. Tre gange har jeg ansøgt Holbæk Kommune om at godkende anbringelsen, men hver gang siger kommunen nej fordi der er mere end 45 års forskel på Sascha og hendes plejefar, siger Christina Jacobsen.
Sagen møder kritik i Plejefamiliernes Landsforening, hvor formand Jens Bjørck opfordrer kommunen til at genvurdere sagen.
Holbæk Kommunes politik er, at der ikke må være mere end 45 års forskel på plejebarnet og den ældste i plejefamilien.