Det vi har sammen

Håb om støtte til ny motorvejsafkørsel i Ringsted

Foto: TV ØST

Regeringen har afsat 100 millioner kroner til trafikprojekter. Det betyder at Ringsted Kommunes plan om en ny motorvejsafkørsel er kommet et skridt nærmere.

En ny til- og frakørsel ved Vestmotorvejen mellem Ringsted og Sorø kan måske blive en realitet.

Regeringen har nemlig i den seneste trafikforlig afsat en pulje på 100 millioner kroner, som landets kommuner kan søge til netop den slags projekter. Og Ringsted og Sorø Kommuner er interesserede, skriver DAGBLADET Ringsted.

Brug for omfartsvej

I Ringsted har man nemlig længe ønsket at etablere en vestlig omfartsvej, og det vil være oplagt at koble den til motorvejen.

- På et eller andet tidspunkt er der brug for en omfartsvej, og en ekstra til- og frakørsel vil være en kæmpe fordel. Det ligger et stykke ude, men jeg vil undersøge om og hvordan vi sammen med Sorø eventuelt kan få det project fremmet, siger Ringsteds borgmester, Niels Ulrich Hermansen (V) og tilføjer, at de to kommuners tekniske forvaltninger må tale sammen, ligesom han selv vil tage en snak med Sorøs borgmester.

Plads til erhvervsjord

- Det er bestemt noget, vi skal overveje at drøfte. Vores idé var oprindeligt, at man kunne udlægge nogle arealer tæt på motorvejen ved Fjenneslev til erhvervsjord, hvis der kom en afkørsel, siger Ivan Hansen (S).

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App