Det vi har sammen

Plan for nyt fængsel afsløret

Foto: TV ØST

Det bliver ingeniørfirmaet Rambøll og arkitektfirmaet C.F. Møller, som skal bygge det nye fængsel på Nordfalster.

Direktoratet for Kriminalforsorgen afslørede i dag, hvem der skal stå for byggeriet af det nye fængsel på Nordfalster ved Gundslev. Planen er, at fængslet skal stå færdigt i slutningen af 2015.

- Vi mener, at det er lykkes os at lave et byggeri, som både tager hensyn til de indsatte, de ansatte og selvfølgelig også til de omgivelser, det kommer til at ligge i, siger Mads Mandrup, arkitekt og partner i C.F. Møller.

Der bliver plads til 250 indsatte i det nye statsfængsel. Når det står færdigt, er det meningen, at Vridsløselille Statsfængsel skal lukke. Projektet koster en mia. kroner, som regeringen satte af på Finansloven i 2009.

Når fængslet står færdigt, bliver der over 300 nye arbejdspladser i Guldborgsund Kommune.

- Når man bygger et fængsel til en mia. kroner, så ved vi, at det er permanente arbejdspladser, og det er vigtigt for kommunen, siger borgmester John Brædder (Nyt Guldborgsund).

Der deltog i alt otte arkitektfirmaer og ingeniørfirmaer i konkurrencen.

02:11 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App