Pirater har fremsat krav om løsesum

Piraterne bag kapringen af Nakskov-fragtskib stiller krav om løsesum.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Piraterne bag kapringen af fragtskibet "Danica White", der er hjemmehørende i Nakskov, har fremsat krav om løsesum. En professionel forhandler forsøger at få de fem danske søfolk fri.

Det bekræfter Hans Tino Hansen , direktør i det private efterretningsfirma Protocol, der arbejder med sikring af handelsflåden mod terror og pirateri.

- Via vores netværk har vi fået bekræftet, at piraterne har fremsat krav om løsesum, og at der er inddraget en professionel forhandler mellem parterne, siger han til Ritzau.

Direktøren har ikke yderligere oplysninger om, hvor mange penge piraterne vil have for at slippe de fem danske søfolk og skibet fri. På tiende døgn er det danske fragtskib kapret af pirater og opankret ud for byen Hobyo ud for Somalias kyst.

Farvandet ud for Somalia er af de internationale maritime forsikringsselskaber under Lloyds Markets Association karakteriseret som en zone, hvor der er risiko for krig.


Nyhedsoverblik