Pirater: Angreb vil koste gidsler livet

Forsøg på at befri familien fra Kalundborg, der holdes fanget af pirater, vil koste gidslerne livet, siger piratkilde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En mand, der hævder at repræsentere somaliske pirater, siger, at forsøg på at befri den danske familie, der er kapret ud for Somalia, vil koste gidslerne livet.

Abdullahi Mohamed siger til nyhedsbureauet AP, at han har forbindelse til piraterne, der holder danskerne som gidsler. Han har tidligere forsynet AP med troværdige oplysninger.

Mohamed sagde tirsdag, at en militæraktion mod piraterne vil koste de danske gidsler livet, og henviste til drabene sidste uge på fire amerikanere, der var taget som gidsler på en lystbåd.

/ritzau/


Nyhedsoverblik