Pilot fra Glumsø meldt til politiet

Foto: TV ØST

Havarikommissionen har nu mistet tålmodigheden med en pilot fra Glumsø

Piloten er blevet anmeldt, fordi han har undladt at melde et uheld til myndighederne, det skriver Ritzau i dag.

  - Det er meget sjældent, at vi har den slags sager. Det sker langt fra hvert år, siger chefen for havarikommissionen, Thorkild Eriksen til Ritzau.

Piloten havde fløjet rundt i så lav højde, at han var stødt ind i et køretøj på sin ejendom på Glumsø. Ingen personer kom til skade ved uheldet, men flyet blev ødelagt.

Den usædvanlige ulykke kom først haverikommissionen for øre to uger efter, og det er for sent. Manden har undskyldt sig med, at uheldet skete på privat område, men den duer ikke ifølge haverikommissionen. Når først et fly er i luften, skal eventuelle haverier meldes. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App