Pilot dræbt i styrt - skulle hurtigt hjem

En 65-årig pilot fra Varde mistede den 22. juli sidste år livet, da hans fly ramte Jyderup-senderen på Vestsjælland og styrtede ned. Havarikommissionen har nu afsluttet sin undersøgelse. Kombinationen af diset vejr og pilotens ønske om at komme hurtigt kan have været skyld i ulykken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Havarikommissionen har nu afsluttet deres undersøgelser, og tilsyneladende har det disede vejr været medvirkende til styrtet.

Vidner har forklaret, at flyet fløj lidt rundt i området i meget lav højde, før det til sidst ramte en af de wirer, der holder masten. Den ene vinge blev revet af, og piloten blev dræbt, da flyet styrtede til jorden.

"Hvorvidt piloten mistede orienteringen samt delvis kontrol med luftfartøjet, eller han var klar over at Jyderupsenderen var i nærheden og prøvede at undgå denne, er uvist", fremgår det af havarirapporten.

Piloten var lettet fra Rønne og ville oprindeligt været fløjet til Landskrona. Men han ombestemte sig og fløj videre mod vest, selvom vejret og sigtbarheden blev markant dårligere, efterhånden som han kom hen over Sjælland.

Da ulykken skete var vejrforholdene så dårlige, at man ikke bare kunne flyve visuelt, såkaldt VFR-flyvning. Piloten havde ikke ret til at flyve på instrumenterne alene, men alligevel fortsatte han hjemover.

"Motivationen for at flyve hjem kan mentalt skygge for risikoen ved at flyve under IMC (instrumentvejrforhold, red.) i lav højde", skriver Havarikommissionen.


Nyhedsoverblik