Piger overfaldt betjente med sten og spark

To piger på 15 og 16 år har overnattet på politistationen. Det sker efter en nat, hvor de fik sat Nørre Alslev på den anden ende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To piger på 15 og 16 år har overnattet på politistationen. Det sker efter en nat, hvor de fik sat Nørre Alslev på den anden ende. Det fortæller DR Sjælland.

Politiet blev i nat kaldt ud til et opholdssted på Kippingevej i Nørre Alslev. Her skulle de eskortere en 16-årig dreng hjem til Jylland - han var stukket af fra sit opholdssted og søgt tilflugt på opholdsstedet i Nørre Alslev.

Netop da betjentene har fået den 16-årige ind i politibilen, tager aftenen endnu en uventet drejning. To piger - som bor på opholdsstedet i Nørre Alslev - kommer drengen til undsætning. De smed sten efter betjentene og sparkede dem.

Pigerne truede også med at slukke cigaretter i ansigterne på betjentene. Urolighederne fik politiet til at tilkalde to ekstra politivogne. Det gav ro på stedet.

Vagtchef Søren Østervig oplyser her til morgen til DR Sjælland, at pigerne på 15 og 16 år vil blive sigtet for vold mod tjenestemand.


Nyhedsoverblik