Piger fik fængselsstraf efter flaske-slagsmål

Foto: TV ØST

Et slagsmål mellem tre kvinder i Haslev har nu ført til, at to af kvinderne er blevet idømt fængselsstraf.

Det startede som en højlydt diskussion mellem to kvinder en nat på Bykroen i Haslev den 27. august sidste år.

Men det endte hurtigt i slagsmål og vold, hvor den ene af kvinderne slog den anden i hovedet med en flaske så offeret faldt blødende om på gulvet.

Det så offerets lillesøster, der nu kastede sig ind i kampen, og angreb voldskvinden med en flaske, så hun også gik i gulvet.

De to flaske-kæmpende kvinder blev mandag begge idømt fængselsstraf af retten i Næstved.

Kvinden, der først greb til vold, blev idømt en betinget dom på 40 dages fængsel og 40 timers samfundstjeneste – mens lillesøsteren blev idømt 60 dages betinget straf og 80 timers samfundstjeneste.

Begge kvinder accepterede deres dom.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App