Det vi har sammen

Pige døden nær i svømmehal

Foto: TV ØST

I Kalundborg Svømmehal frelste en snarrådig kvinde og livredderne en pige fra døden. De reddede hendes liv efter, at hun blev fundet på bunden af bassinet.

En fødselsdag var tæt på at ende fatalt i Kalundborg Svømmehal i søndags, da en kvinde pludselig så en pige ligge stille på bunden af bassinet.

Det skriver Ekstra Bladet onsdag.

Havde ingen vinger på

Søndag var 8-årige Josephine Jedig med sin klasse i svømmehallen. Hun skulle fejre en venindes fødselsdag.

Normalt plejer hun at have vinger på, men den dag havde hun ikke taget dem på.

Med ét spottede en mor til en anden familie, at hun lå livløs på bunden af bassinet og ilede til.

Hun fik hende op.

Hjertemassage og kunstigt åndedræt

Josephine Jedig blev bjerget og livredderne rømmede svømmehallen.

Hendes krop var helt blå. 

De undersøgte hende og opdagede, at hendes hjerte var gået i stå.

Derfor gav de hende hjertemassage og kunstigt åndedræt.

Efter 5 pust kom Josephine Jedig til sig selv.

Takker for den professionelle handlekraft

Josephine Jedigs forældre lovpriser den hurtige og professionelle handlekraft, som personalet i svømmehallen udviste søndag.

Chokolade til redderne

Lille Josephine Jedig har haft en hård tid oven på ulykken, men uden livredderne havde hun ikke været her i dag.

Så hun vil give chokolade til hendes livreddere.

Det udtaler hendes mor, Søs Jedig, til avisen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App