Pia Kjærsgaard måtte køres på sygehuset

Dansk Folkeparti leder, Pia Kjærsgaard, blev onsdag kørt på sygehuset i Roskilde efter et ildebefindende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Pia Kjærsgaard fik et ildebefindende under partiets sommergruppemøde på Skjoldenæsholm Slot på Midtsjælland.

En scanning på sygehuset viste intet alvorligt, siger pressechef Søren Søndergaard.

Kort inde i det live-tv-transmitterede pressemøde forlod Pia Kjærsgaard sin plads. Det skyldtes ifølge Finansordfører Kristian Thulesen Dahl, at hun var blevet lidt sløj.

Pia Kjærsgaard, der fyldte 61 år i februar, havde fået et ildebefindende, viste det sig, og en ambulance blev tilkaldt. Hun blev kørt til Roskilde Sygehus.

 


Nyhedsoverblik