Det vi har sammen

PFA Pension vil investere i ny Storstrømsbro

Foto: TV ØST

PFA Pension åbner op for at smide penge i en ny Storstrømsforbindelse. Politikere finder udmeldingen "interessant".

Storstrømsbroen fra 1937 slår revner og er i øjeblikket lukket for togtrafik. Samtidig har flere eksperter vurderet, at broen ikke vil kunne holde til den tunge godstrafik, når Femern-forbindelsen åbner i 2020.

Pensionsselskabet PFA Pension ser nu en mulighed i at gøre en god investering og vil poste et endnu ukendt beløb i en ny Storstrømsbro. Det skriver dr.dk.

- Stortrømsbroen er et interessant projekt. Vi har gode erfaringer fra udlandet, så vi tror, vi kan bygge og drive en ny bro billigere end det offentlige, siger Thomas Torp, public affairs i PFA Pension til DR.

DR Nyheder har både været i kontakt med Socialdemokraterne, SF, Venstre og DF. Alle trafikordførere er positive og karakteriserer udmeldingen som "spændende" og "interessant".

En ny Storstrømsbro mellem Masnedø og Falster løber formentlig op i fire milliarder kroner.

Tip os Har du et godt tip?