Personlige stemmer kan blive afgørende

Foto: TV ØST

Folketingsvalget kan blive en nervepirrende gyser - især for de mere ukendte kandidater. Der skal nemlig kun ganske få personlige stemmer til for at de i sidste ende bliver valgt.

Jagten er gået ind.

Vælgerne skal overbevises, så valgkampen kører i højeste gear.

- Jeg knokler fra morgen til aften med at opdatere min hjemmeside og skrive læserbreve, fortæller folketingskandidat Steen Nielsen fra Socialdemokraterne.

Og der er god grund til at trække i det politiske arbejdstøj - især når man er lokal og knap så kendt. Den nye valgkredsreform kan nemlig betyde, at der skal færre personlige stemmer til at afgøre valget.

- Det kan blive meget små stemmetal, folk kommer i Folketinget med, og tilfældigheder som kan spille ind på, om det bliver den ene eller den anden knap så kendte kandidat, der bliver valgt.

Det siger valgforsker Roger Buch til Ritzaus Bureau.

Ved sidste folketingsvalg var det laveste antal stemmer, der gav valg under 200. Og det er ikke gået ubemærket hen hos hverken Socialdemokraternes Steen Nielsen - eller hos Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti.

- Det betyder jo, at du skal gøre et stort stykke arbejde, og at du næsten må ud at banke på folks døre for at prøve at gøre dit navn kendt, fortæller Liselott Blixt.

Steen Nielsen fortsætter:

- Det er jo en kæmpe gulerod, som gør, at man klør ekstra meget på, siger han.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App