To personer tiltales for ét drab

Selv om det kun var ét knivstik, der dræbte en 29-årig mand i november i fjor, så rejser statsadvokaten tiltale mod begge hans to overfaldsmænd.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi i Ringsted, så kunne man have frygtet, at ingen af de to unge mænd, der har siddet varetægtsfængslet siden november, ville blive tiltalt.  Det var nemlig kun et enkelt stik, der dræbte offeret, og det kan måske blive svært at bevise, hvem af de to, der førte mordvåbnet.

- Vi har noteret os med tilfredshed, at vores efterforskning munder ud i en tiltale, siger vicepolitiinspektør Henrik Funder Kristensen, Midt- og Vestsjællands Politi i Ringsted.

Den 29-årige mand fra Haslev blev overfaldet den 12. november 2006, og ifølge politiet blev han slået og stukket med en kniv i både ansigtet og på kroppen, men det var ét enkelt stik, der ramte leveren, og dermed blev dødeligt.

Ifølge kriminalpolitiet har den afdøde haft en eller anden form for kontrovers inden overfaldet. De to mænd, der vil blive tiltalt i sagen, er begge i 20'erne.


Nyhedsoverblik