Det vi har sammen

Personale slukkede brand i Ringsted-hallerne

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 3

Tirsdag morgen forhindrede personalet en brand i Ringsted-hallerne. De slukkede ilden med et brandtæppe og en brandslukker.

Det kunne være endt rigtig galt.

Men tirsdag morgen fik personalet i Ringsted-hallerne selv slukket en brand i en frituregryde med et brandtæppe og en brandslukker.

- Vores primære opgave var at lufte ud. Men det kunne være gået galt, hvis det ikke var blevet opdaget, siger Jan Bærtelsen, Viceberedskabschef i Ringsted Brandvæsen.

Brandvæsenet fik alarmen klokken lidt over otte. Personalet opdagede branden, fordi branddørene lukkede i på grund af røgudviklingen. Torben Henriksen arbejder som kok i Cafeteriet. Han vidste, hvordan den brændende olie skulle håndteres.

- Jeg trak frituregryden herud, og så fandt vi en pulverslukker og et brandtæppe. Jeg aner ikke, hvordan branden er opstået, siger Torben Henriksen.

Personalet handlede hurtigt. Ellers kunne det være gået grueligt galt. Det er langt fra det eneste eksempel på, at madlavning kan udvikle sig fatalt. Brandvæsner i vores region er rykket ud til 79 madlavningsrelaterede brande alene i år - 58 af dem opstod i private hjem. Ifølge Ringsted Brandvæsen er det specielt i denne søde juletid, at man skal være ekstra opmærksom.

- det er jo ikke farligt at koge klejner, men man skal passe på. Hvis fritureolien bliver for varm og begynder at koge, så kan dampene fra fritureolien antænde, og så kommer der flammer. Hvis man så forsøger at komme vand på, så eksploderer det, fordi vandet udvikler sig til damp. Det kan give rigtig grimme brandskader, siger Jan Bærtelsen, Viceberedskabschef hos Ringsted Brandvæsen.

Hvis der skulle opstå brand i olien hjemme i køkkenet, så er det bedste at kvæle ilden ved hjælp af et grydelåg eller et tæppe.

02:08 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App