Person er indebrændt i hus ved Næstved

En voldsom brand i landsbyen Taastrup ved Næstved har kostet en person livet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En person mistede mandag eftermiddag livet, da en voldsom brand hærgede et hus på Tåstrupvej i Taastrup ved Næstved.

- Det var meget voldsomt. Da vi og brandvæsnet når frem, er huset overtændt, og der er ikke noget at redde, fortæller vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Stefan Jensen.

Kort tid efter, at brandvæsen og politiet nåede frem, styrtede taget sammen.

Da ilden var slukket fandt man en død person i huset.

- Vi formoder, at det er husets beboer, men det er vi langt fra sikre på, siger vagtchefen.

Politiet har endnu ingen idé om, hvordan ilden opstod.

- Overhovedet ikke. Det må de tekniske undersøgelser vise. Der er utroligt varmt, så de kommer nok først i gang i morgen, siger Stefan Jensen.

Først på aftenen arbejdede politiet stadig på at få identificeret den omkomne.

 


Nyhedsoverblik