Kvinde dræbt af tog

Togdriften er nu igang igen på Nordvestbanen, efter en kvinde blev ramt og dræbt af toget vest for Mørkøv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den ældre kvinde blev kort før kl. 14 torsdag eftermiddag påkørt af et tog. Det skriver nordvestnyt.dk.

Det skete ved jernbaneoverkørslen cirka 100 meter øst for overkørslen i Ibs Huse ved Mørkøv.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at kvinden er omkommet.

Alarmen kom til 112 kl. 13.50.

Påkørslen betød, at togene holdt stille på Nordvestbanen mellem Kalundborg og Holbæk, mens politi og redningsfolk arbejdede på ulykkesstedet.

DSB indsatte busser mellem Holbæk og Kalundborg, men her til aften kører togene altså igen på strækningen.

 

 


Nyhedsoverblik