Kvinde død i voldsom brand

OPDATERET: Politiet undersøger, om der ligger en forbrydelse bag en voldsom brand, der tidligt fredag morgen kostede en kvinde livet på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En person meldes død, efter en voldsom brand i morges ramte en lejlighed i Bandholm på Lolland.

- Der er tale om en kvinde, men vi kan ikke fortælle mere om det lige nu, siger efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

Branden ramte en lejlighed på Parkvænget i Bandholm nær Knuthenborg Dyrepark, hvor en kvinde er bosat - men politiet ved endnu ikke, om det er den samme kvinde, der er tale om.

Branden skal undersøges

Politiet er nu ved at foretage undersøgelser af branden - blandt andet undersøger de, om der ligger en forbrydelse bag brandene.

- Vi vil gerne vide hvorfor branden er opstået - om det er et uheld eller noget andet. Men der er ikke umiddelbart noget der tyder på, at der er sket en forbrydelse, siger Søren Ravn-Nielsen.

Meldingen kom lidt før klokken 8, og kort efter blev den afdøde kvinde fundet på stedet.


Nyhedsoverblik