Pensionslån til kloakker er for dyre

Partierne på Christiansborg står på nakken af hinanden for at skubbe de bugnende pensionskasser i armene på kommunerne, så de kan låne penge til at renovere kloakkerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Men det er slet ikke nødvendigt, og pensionskasselån vil blive meget dyrere for borgerne, som skal betale kloakeringen. Det siger borgmester i Kalundborg og formand for Kommunernes Landsforenings teknik og miljøudvalg, Martin Damm til DR Sjælland:

- I dag kan vi låne i Kommunekredit til en meget lav rente med kommunegaranti. Det vil alt andet lige blive meget dyrere, hvis pensionskasserne skal have forrentet deres penge, så det må være et udslag af sommerkuller på Christiansborg, siger Martin Damm.

Han minder om, at det jo er brugerne, der skal betale via spildevandsafgifterne, så derfor har politikerne i byrådene en forpligtelse til at gennemføre kloakeringen med den billigste finansiering, og det er ikke pensionskasserne.

Han siger, at kommuner over hele landet er i fuld gang med at kloakere så regnvand ledes væk til nye, store kunstige søer og udenom de kommunale rensningsanlæg. Det sikrer rigtig mange husejere mod at få kloakvand i deres kældre når regnvandet ledes væk i seperate ledninger.

- De nye regnvandsrør har enorme dimensioner, men vi kan aldrig gardere os helt som da København blev oversvømmet i sidste weekend. Problemerne i København bliver også forstørret voldsomt fordi der er så få steder hvor regnvandet naturligt kan sive ned i undergrunden.

- Separate rørsystemer til regnvandet i hele Danmark vil være en kæmpe miljøgevinst fordi vi slipper for at regnvandet skal ud i rensningsanlægget sammen med kloakvandet. Ofte sker der det, at vandet i rensningsanlægget løber over og urenset direkte ud i søer, åer og havet. Det er en stor fordel at få samlet regnsvandet i bassiner eller søer, der kan blive til rekreative områder, siger Martin Damm.


Nyhedsoverblik