Det vi har sammen

Pengene fosser ud af Mols-Linien

Foto: TV ØST

Mols-Linien kan være mindre end et år fra at lukke. Første halvår gjorde kun situationen i selskabet værre.

Færgerne er købt for dyrt og kræver mange kunder for at løbe rundt. Og nu begynder pengemanglen i Mols-Linien for alvor at koste selskabet penge.

Det skriver Børsen, hvor eksperter vurderer, at rederiet kun har ét år til at undgå et forlis.

Selskabet afleverede i sidste uge sit halvårsregnskab for første halvår 2013, den såkaldte delrapport – og det ser ikke godt ud fra selskabet. Den forventede bedring i selskabets økonomi er udeblevet, og i stedet tabte selskabet hele 32 millioner kroner. Selskabet håber, at de kan tjene noget af det tabte ind i andet halvår, men regner stadig med at ende med et minus for hele året på 20 millioner kroner.

Det sker selvom Mols-Linien har øget antallet af passagerer med næsten en femtedel, og antallet af biler ombord per afgang er steget med en tredjedel.

Send flere penge

Selskabet er dog presset på pengepungen efter flere års tab, og derfor kan det blive nødvendigt at bede ejerne om at hjælpe med økonomien. Og det kan i sig selv være mere end umuligt, skriver Børsen.

Hovedaktionærerne i selskabet er nemlig Clipper Ferry Invest og Finansiel Stabilitet, der i udgangspunktet ikke ønsker eller har mulighed for at kaste flere penge i selskabet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App